Jeg er autoriseret klinisk psykolog og godkendt specialist og supervisor i psykoterapi. Jeg har haft praksis i Silkeborg siden 1995. I 2000 var jeg medstifter af Psykolog-Gruppen, som holder til centralt i Silkeborgs hyggelige gågadeområde.
Jeg er akkrediteret efter DDKM, Den Danske Nationale Kvalitetsmodel i 2021
Der er aktuelt tilknyttet 4 andre psykologer til klinikken:
Kaspar Meitil - webside
Anna Dreyer – website
Anette Ulrik - website
Natasja Falck - website
Tilsammen dækker vi et meget bredt spektrum indenfor både udredning og behandling af psykologiske områder og problemstillinger.
Jeg arbejder primært selv med voksne.
Jeg er generalist og har gennem mere end 30 år som psykolog opnået stor behandlings-erfaring med de fleste livstemaer og psykologiske problemstillinger. Mine særlige kompetencer ligger indenfor det krise- og katastrofepsykologiske område, og jeg har mange års erfaring med både akut krisehjælp og med behandling af alle slags traumer fra såvel voksenlivet som fra barndommen. Der udover er jeg specialiseret i supervision af både egen og andre faggrupper, og jeg tilbyder egenterapi til psykologer og læger.
Jeg har gennem årene uddannet mig i flere forskellige psykologiske metoder, og jeg tilpasser altid behandlingen til det enkelte menneske og den konkrete problemstilling. Grundlæggende tror jeg på det hjælpsomme og forandrende i at tilegne sig større selvindsigt og selvaccept og i at slippe uhensigtsmæssige mønstre og vaner både følelses- og tankemæssigt.

Jeg har desværre ofte en meget lang ventetid, og i perioder ser jeg mig nødsaget til at lukke helt for tilgangen for at holde ventetiden på et acceptabelt niveau. Heldigvis har jeg flere dygtige kollegaer i klinikken uden ventetid. De har forskellige profiler og kompetencer, med hver deres speciale og behanedlingsmetoder.
Du kan tilgå deres hjemmesider via linkene her på siden.