forside   ·   jeg tilbyder   ·   fagligt fokus   ·   erfaring   ·   praktisk   ·   kontakt

Akut hjælp

Katastrofer, alvorlige ulykker, vold og trusler om vold, røveri og andre chokerende oplevelser kan skade os psykisk.

Dage eller måneder efter kan vi føle ukontrollerbar panik, fortvivlelse, depression eller aggression. Ofte i forbindelse med tilsyneladende uskyldige begivenheder. Vi kan også få flashbacks og døje med søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær og m.m. Akut hjælp kan begrænse traume-reaktioner.

Jeg har flere års erfaring i at rykke ud med kort varsel for at give enkelte eller grupper af mennesker psykologisk førstehjælp. Bl.a. på arbejdspladser, der har været udsat for voldsomme hændelser.

Som akut psykolog er det min opgave hurtigt at skabe mig et overblik over, hvem der har brug for hvilken hjælp. Midt i kaos lægger jeg en konkret handleplan, så der bliver taget hånd om alle. Med hurtig, professionel hjælp genfinder mennesker hurtigere trivslen og trygheden igen. Den chokerende oplevelse får ikke lov at sætte sig på tværs i sindet.

For arbejdspladser betyder det færre sygedage og en arbejdsindsats, der hurtigere finder tilbage til normalt leje.
Når uheldet er ude, er det godt at være forberedt. Jeg hjælper derfor også arbejdspladser med at udarbejde konkrete beredskabsplaner.

Jeg er tilknyttet:

  • Udenrigsministeriets kriseberedskab
  • Forsvarets krisepsykologiske netværk
  • Falck som akutpsykolog
  • SOS International
  • Silkeborg Kommunes kriseberedskab
terapi - læs mere
Psykolog-gruppen · Søndergade 14, 1.tv. · Silkeborg · tlf.+fax: 8680 6436 · jmj@psykolog-gruppen.dk
webdesign by ddsign.dk